Erfaren Linux programmør

Hos CapMon A/S har vi meget travlt, og vi søger derfor flere dygtige folk til vores udviklingsafdeling. Vi søger kvalitetsbevidste softwareudviklere til at videreudvikle vores webbaserede overvågningssystem CapMon og til at varetage kundespecifikke opgaver.

Du bliver en del af et team, som har ansvaret for at sikre en høj kundetilfredshed med udgangspunkt i overvågningssystemet CapMon og tilhørende produkter. Som softwareudvikler er du direkte i kontakt med kunderne og varetager kundespecifikke udviklingsopgaver, nyudvikling samt vedligehold på den eksisterende kodebase. Vi lægger stor vægt på høj kvalitet i systemdesignet, samt at implementeringen og leveringen sker i henhold til de indgåede aftaler og kvalitetsmål.

Vi søger medarbejdere, der er seriøse og målrettet vil bidrage til, at CapMon kan kvalificere sig til endnu flere spændende opgaver hos vores kunder og samarbejdspartnere.

Udfordringer

I tæt kontakt med kompetente kolleger vil du komme til at arbejde i et professionelt og udfordrende miljø. Hos CapMon går tingene stærkt, og du vil opleve, at her er kort fra idé til beslutning.

Som softwareudvikler i CapMon A/S, vil du ud over softwareudvikling og vedligeholdelse være beskæftiget med at formulere og udarbejde opgavebeskrivelser og estimater – ofte i samarbejde med kunderne. Du vil også deltage i idé- og designfasen i forbindelse med den fremtidige arkitektur og nye produkter.

CapMon tilbyder dig et professionelt udviklende miljø med stor faglig ekspertise, hvor vi lægger vægt på kvalitet og at du tager ansvar, alt sammen i et Open Source udviklingsmiljø med blandt andet. Linux, Apache, MySQL og Perl.

Kvalifikationer

  • Du har arbejdet med udvikling og Linux i mere end 6 år
  • Det er naturligt for dig at arbejde tæt sammen med kunder, og kunne omsætte deres behov til løsninger
  • Engagement, initiativ og godt humør er en selvfølge i et til tider hektisk miljø
  • Vi vægter dine personlige egenskaber højt og forventer, at du er resultatorienteret og god til at samarbejde

Har du erfaring med en eller flere af nedenstående, vil det være en fordel:

  • Perl
  • HTML og JavaScript
  • Andet programmeringssprog
  • MySQL eller andre databaser
  • Netværk

Vi tilbyder

  • En afvekslende og udfordrende hverdag i et inspirerende arbejdsklima med dygtige kolleger og spændende kunder
  • Løbende kompetenceudvikling, attraktive personaleforhold og løn efter kvalifikationer
  • Vores arbejdsmiljø er uformelt og dynamisk

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Nikoline Højer, email: nik@konsensit.dk.

Send din ansøgning

Mærk venligst din ansøgning med betegnelsen ”Linux Programmør” og send den, vedlagt CV og øvrige relevante data, til Nikoline Højer,

Email: academy@capmon.dk

Læs mere om os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev…
og få de seneste nyheder og opdateringer