Base services – standard

Hvis man går ind på siden Base Services, der er at finde i menuen ”Settings”, vil man se en lang række af de Base Service definitioner, som CapMon indeholder som standard. Som vi har beskrevet under Service checks, bygger disse Base Services på Plug-ins, der udfører en helt specifik handling.

En Base Service, kan bruge et plug-in på flere måder, således at der på den baggrund skabes flere individuelle service checks. Eksempelvis bygges både smb og novell på samme plug-in nemlig check_tcp, men deres brug af dette plug-in skaber 2 forskellige Base Services.

Base Servicen smb tester, om en SMB file server kører, mens novell tester, om Novell Remote Manager kører. På den måde kan der på baggrund af de samme plug-ins konstrueres mange forskellige checks, der alle kan bidrage til en mere fuldstændig overvågning.

Som standard indeholder CapMon mange Base Services, så som Navision, der tester om en Navision server kører. Eller WMI process, der tester om en Windows process kører. CapMon indeholder flere Base Services, der tester om forskellige databaseinstallationer kører, bla. Oracle, MySql eller DB2.

Hvis du vil vide mere om, hvilke Base Services CapMon indeholder, og hvordan du kan benytte dem i din overvågning, er du velkommen til at kontakte os via kontaktformularen i højre side.