Karsten Højer og Henrik Blaabjerg har efter 25 års partnerskab besluttet at gå hver til sit. Forskellige visioner for udviklingen af de to it-selskaber CapMon A/S og KonsensIT A/S har gjort, at de to tidligere partnere har valgt denne løsning.
De to selskaber er i dag ejet af Henrik Blaaberg og Karsten Højer i et fælles holdingselskab. Henrik Blaaberg overdrager sine anparter til Karsten Højer og forsætter som konsulent i CapMon A/S i en periode.
Karsten Højer, der tidligere har været bestyrelsesformand for Capmon A/S, overtager posten som administrerende direktør for Capmon A/S og vil således udgøre den øverste ledelse i både CapMon A/S og KonsensIT A/S.
“Denne løsning er valgt fordi den giver bedst mening for både selskaberne, alle vores engagerede og kompetente medarbejdere – og ikke mindst vores kunder,” siger Karsten Højer, der understreger, at parterne skilles i en positiv ånd. “Vi er kommet til et punkt, hvor vi ikke længere har de samme visioner for selskabernes fremtid og vækst. Derfor er denne løsning den bedste for selskaberne. At vi stadig har udmærkede relationer ses af det faktum, at Henrik Blaaberg forsætter som konsulent i CapMon A/S”.