Invitation til reception hos CapMon A/S
Kære kunde og samarbejdspartner,
Hos CapMon tror vi på, at stærke relationer er fundamentet for gode løsninger og langvarige samarbejder.
I forbindelse med, at vores CEO, Karsten Højer, fylder 60 år, vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak for samarbejdet og invitere kunder, samarbejdspartnere og venner af huset til en uformel reception.
Gennem årene har Karsten været så privilegeret at møde mange dygtige mennesker, opbygge stærke relationer og skabe spændende samarbejder. Det er relationer, som har været med til at forme både Karsten og CapMon, og som vi gerne vil markere sammen med jer.
Det bliver en eftermiddag med mulighed for at møde kolleger fra branchen, udveksle erfaringer og nyde et glas vin, en øl og lidt godt at spise sammen med CapMon-teamet.
Dato og tid
Torsdag den 13. august 2026
Kl. 14.00 – 17.00
Sted
Havneholmen 29, 7. sal
1561 København V
Mulighed for parkering ved Fisketorvet eller metro M4
Vi håber, du har lyst til at kigge forbi og fejre dagen sammen med os.
Af hensyn til arrangementet vil vi sætte pris på en tilmelding senest 5. august 2026.
